Category Archives: Uncategorized

“Jazz i Reprisen” lørdag d. 24. oktober 2015. Fotos: Søren Damving

 

 

J.J. 2

Jens Jørn Gjedsted

H. Dhyrbye 2

Henrik Dhyrbye

C. Meinert

Carsten Meinert

Jesper Zeuthen

Jesper Zeuthen

Claus Bøje

Claus Bøje

Pierre Dørge 2

Pierre Dørge

Bøje, Friis Nielsen og Dørge

Claus Bøje, Peter Friis Nielsen og Pierre Dørge

O. Matthiessen 2

Ole Matthiessen

Alto summit 2

Jens Søndergaard, Jan Zum Vohrde, Carsten Meinert og Michael Hove

Jesper Zeuthen og J.J. Foto Damving

Jens Jørn Gjedsted og Jesper Zeuthen

Foto Søren Damving

Fuldt hus

24.10.2014 Ann Charlotte Fritze

Mette Schram

Biografdirektør Mette Schramm var bartender :-)

Pensum på Rytmekons?

Ingrid Laut Ebbesen skriver:

Jeg har nu med stor interesse læst “Jazz i Reprisen” og har været/er aldeles bjergtaget. Jeg synes faktisk, at det er imponerende at bogen er i stand til at fange én som mig, der aldrig selv har været i “Reprisen”! Man bliver simpelthen fanget af den begejstring, idealisme og pionér-ånd som bogen fint gengiver at personerne og musikerne omkring stedet er i besiddelse af. Det skyldes helt sikkert din skarpsindige iagttagelsesevne og din entusiastiske og medrivende fortællestil. Hold da op, sikke et researcharbejde det har krævet! Det er sjovt at læse biografierne, men også de små citat-“indstik”, finder jeg fængslende. Og så elsker jeg alle fotos og illustrationerne.


Jeg læste Henrik Palles anmeldelse i søndags, som jeg synes er fin , men jeg er ganske uenig med ham på overordnet to punkter. Det ene, at han finder det irriterende at de samme “vidneudsagn” bliver gentaget. Sådan læste/følte jeg det ikke. Tværtimod synes jeg, at det medvirker til nuancering. Det andet er det han skriver om formatet og spalteopsætning. Jeg er VILD med formatet, og spalternesynes jeg kun bidrager til overskuelighed. Da jeg læste bogen fik jeg den tanke,at bogen måtte kunne være en kæmpe inspiration for nutidens unge musikere. Ja, men jeg kunne da sagtens forestille mig at den kunne være en del af pensum på “Rytmisk Konservatorium” – altså helt ærligt! Kanonagtigt!

Så til slut: tusind tak for en spændende, lærerig og skøn læseoplevelse! Og selvfølgelig til lykke med udgivelsen

Per Vadmand om “Jazz i Reprisen”

Musiker, orkesterleder og forfatter Per Vadmand skriver:

Nå, så blev jeg færdig med “Jazz i Reprisen! – altså bogen! Lad mig først udtrykke beundring for det kæmpearbejde, Jens Jørn har gjort med at opspore og tale med så mange, der var med dengang. Det er spændende læsning, og man kunne godt ønske sig, at bogen havde været dobbelt så tyk. Jeg sad i hvert fald og ærgrede mig lidt over, at jeg ikke frekventerede stedet mere end de 4-5 gange, det blev til inklusive en optræden med mit daværende bigband. En rugekasse for talenter som denne ser vi nok ikke igen. Tiden var en anden, og jeg tvivler på, man i dag kunne få så mange musikere til at stille op uden honorar.
Det slog mig ved læsningen, at mange af disse unge musikere – jeg selv inklusive – havde haft deres gang i “Danmarks Musikskole” i Østergade i første halvdel af tresserne, især omkring guitar- og baslæreren Preben Fahnøe.I tilfælde af en eventuel supplerende udgivelse var det et spor, der kunne være spændende at følge. Også her var der jamsessions hver lørdag – indtil skolens direktør Aksel Pedersen(?) pludselig en dag kom farende op og brokkede sig over larmen (han var der normalt ikke om lørdagen). Ud af disse jamsessions spirede flere orkestre, både traditionelle og mere moderne, blandt andet mit eget bigband Kansas City 16, som også er omtalt i bogen.
Det var et fintmasket net af musikere, der kendte hinanden og spillede i alle mulige sammenhænge – som sagt også før Reprisen. Fx kan jeg nævne, at den “private jamsession”, Einar Hermannsson nævner i bogen, hvor han mødte Bo Jakobsen, er den selv samme fest i mine forældres hus på Amager, som jeg nævner i afsnittet om Preben Kølle. Festens jam blev (dårligt) optaget på bånd, hvis det har interesse? Det samme blev fire numre fra mit Bigbands optræden i Reprisen. Det er i øvrigt lykkedes mig næsten at rekonstruere besætningen på det tidspunkt: Kaj Normann Jensen cnt, Ole Hartelius, Poul Petersen + en mere tpt, Christian Christiansen, Hugo Poulsen og Børge Riis Larsen tbn, Per Vadmand, Jan Harding, Erling Rasmussen, Werner Fagerberg og William Jacobsen sax, Ole Holmer pno, Henning Wikke g, ? bas, ? trommer.

En enkelt anke: Det er irriterende, når man nu gengiver avisudklip i læselig form, at de så er klippet til, så man ikke får hele teksten med – men det er en bagatel i forhold til den udelte nydelse, det er at dykke ned i dette spændende stykke fortid.

 

Jazz i Reprisen 24. oktober 2015

Så er det slut. Det gik alt for stærkt. Jeg nåede slet ikke at tale med alle de mennesker, jeg ikke havde mødt i mange år. Jeg så mange i korte glimt og fik bagefter at vide at den og den også havde været der uden at jeg havde haft en chance for at møde dem. Folk kom fra nær og fjern – fjernt så langt som fra Grønland, Aalborg og Ringsted – utroligt!

Jeg er taknemmelig for at der var en flok søde og effektive mennesker, som fik det hele til at klappe så flot. Helle Leermann fra Rudersdal Kommune, der var den strenge, men retfærdige dørvogter og som oven i købet fejede mellem rækkerne, da det hele var slut. Kom ikke her og tal om ineffektive kommunalfolk. Biografdirektør Mette Schramm, som uden tøven stillede den fantastiske biograf til rådighed – og som fungerede som bartender under arrangementet. Pianist og gammel kollega gennem mange mange år i DR, Ole Matthiessen, der havde samlet musikerne.

Og musikerne, som kom og spillede – bassisten Henrik Dhyrbye, trommeslageren Ole Streenberg, altsaxofonisterne Carsten Meinert, Michael Hove, Jens Søndergaard og  Jan zum Vohrde – alle veteraner fra ”Jazz i Reprisen”. Nogle af dem har haft deres at slås med i de senere år, men de kom og de spillede og beviste at ”Music is the healing force of the Universe”. For slet ikke at tale om avantgardeholdet – guitaristen Pierre Dørge, bassisten Peter Friis Nielsen og trommeslageren – i sin tid initiativtageren til det hele – Claus Bøje – en trio, som simpelthen hældte glødende lava ud over gulvet. Og så er jeg taknemmelig for at jeg fik lov til at spille med den unikke altsaxofonist Jesper Zeuthen – og jeg skal hilse at sige, at ”fri jazz” ikke er nogen nem disciplin.

Endelig, som en ikke uvæsentlig detalje (det var jo egentlig det, der var årsagen til det hele…) blev min bog næsten bogstaveligt talt ”revet ned fra hylderne”. Tak til Bogforlaget Her&Nu / Jens-Emil Nielsen og fru Solvejg, som rev sig i håret, da lageret var tømt…